§1 Navn og hjemsted: Klubbens navn er Seniorklubben Islands Brygge (SKIB), og den er stiftet d. 25. juni 2026. Klubbens hjemsted er Islands Brygge, 2300 København S §2 Formål: Klubbens formål er at skabe et aktivt netværk for seniorer (+ 65) på Islands Brygge. Klubben skal være et samlingssted i nærområdet, hvor seniorer /fuldtidslivsnydere mødes til socialt samvær i form af aktiviteter for klubbens medlemmer og ledsagere. Aktiviteter kan være: kulturarrangement, motion, strikke og håndarbejde, madklub, maling, keramik, bordtennis, bridge m.m. §3 Medlemmer: Seniorer bosiddende i Københavns kommune Klubbens primære målgruppe er seniorer med tilknytning til Islands Brygge. Som medlem kan også optages medlemmers ægtefælle, samlever eller fast ledsager.
Indmeldelse foregår via klubbens administration eller direkte kontakt til bestyrelsen. §4 Generalforsamling Klubbens øverste myndighed er generalforsamlingen, der indkaldes med mindst 14 dages varsel. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i januar kvartal med følgende standarddagsorden: Dagsorden: Valg af dirigent Bestyrelsens beretning om det forløbne år Godkendelse af revideret årsregnskab Behandling af indkomne forslag Fremlæggelse af budget og aktivitetsprogram. Fastsættelse af medlemskontingent Valg i henhold til vedtægten Eventuelt Medlemmer, der er i restance, har ikke stemmeret på generalforsamlingen. Alle afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal. Valg og afstemninger skal være skriftlige, hvis blot én stemmeberettiget forlanger det. Der kan stemmes ved fuldmagt.
Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før afholdelsen.
§5 Ekstraordinær generalforsamling Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter bestyrelsens beslutning eller senest 4 uger efter, at mindst 1/3 af klubbens medlemmer skriftligt og motiveret har begæret det. Indkaldelse med angivelse af dagsorden tilsendes medlemmerne pr. email mindst 14 dage før afholdelsen §6 Bestyrelse Klubben ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, som vælges af generalforsamlingen for 2 år ad gangen og afgår efter tur med 2 i lige år og 3 i ulige år. Generalforsamlingen vælger 2 bestyrelsessuppleanter, 1 revisor og 1 revisorsuppleant, alle for 2 år ad gangen. Bestyrelsen konstituerer sig for 2 år ad gangen med: Formand Næstformand Kasserer Sekretær? §7 Klubben tegnes Klubben tegnes af formanden på vegne af bestyrelsen. Bestyrelsen kan uddelegere opgaver til øvrige bestyrelsesmedlemmer. Kassereren skal håndtere de praktiske forhold vedrørende klubbens ind- og udbetalinger §8 Regnskab Regnskabsåret er 1. januar – 31. december. Regnskabet skal være revideret inden generalforsamlingen. Årskontingentet fastsættes af generalforsamlingen og forfalder til betaling efter påkrav umiddelbart herefter. Ved Klubbens dannelse vælger to medlemmer til kritiske revisorer. Når klubben er etableret som § 6 seniorklub i Københavns Kommune får klubben en af Københavns Kommune godkendt revisor §9 Kontingent Kontingent fastsættes på generalforsamlingen Kontingentet udgør mellem 100-600 kr. pr år. Kontingentet betales hvert år i januar og ved indmeldelse i klubben i løbet af året. Der er rabat for ledsagere. Ved manglende betaling – udmeldes man automatisk efter påmindelse. §10 Kommunikation til medlemmer Bestyrelsen kommunikerer til medlemmerne via nyhedsbrev om foreningens aktiviteter på Email Facebook siden Dueslag på biblioteket, Foreningshjørnet og Kulturhuset §11 Vedtægtsændringer Vedtægtsændringer kan kun ske på den ordinære generalforsamling, når det fremgår af den bekendtgjorte dagsorden, og når det vedtages med mindst ¾ af de afgivne stemmer. §12 Opløsning Opløsning af klubben kan kun finde sted, når det på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling vedtages med mindst ¾ af de afgivne stemmer. I tilfælde af opløsning deponeres regnskaber, medlemslister, protokol, m.v. hos Islands Brygges Lokalarkiv til brug for en eventuelt senere oprettet Seniorklub l tilfælde af foreningens opløsning skal foreningens egenkapital – efter bestyrelsens indstilling til generalforsamlingen – tilfalde en lokal forening eller en fond, der virker inden for ældre- eller socialområdet, og som har et almennyttigt formål.